Førtidspension i korte træk: I 2026 er den højeste førtidspension 22.053 kr. om måneden for enlige og 18.745 kr. for gifte og samlevende, før skat. Beløbet afhænger blandt andet af indkomst og samlivsforhold, og kommunen vurderer, om arbejdsevnen er varigt nedsat.
Førtidspension er en løbende, skattepligtig ydelse – ikke et fast beløb, alle får udbetalt. Her er overblik over satser, betingelser, indkomst ved siden af pensionen og vejen fra kommunens afgørelse til udbetaling.
- Højeste førtidspensionssats i 2026: 22.053 kr. om måneden for enlige og 18.745 kr. for gifte eller samlevende, før skat.
- Andre indtægter kan sætte ydelsen ned; for enlige begynder nedsættelsen som udgangspunkt over 94.100 kr. om året.
- Kommunen afgør, om betingelserne er opfyldt. Udbetaling Danmark står for udbetalingen efter tilkendelsen.
- Førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 følger andre regler og satser.
Satserne nedenfor gælder for 2026. Beløb og regler kan ændre sig, så kontrollér den aktuelle beregning hos myndighederne. Oplysningerne er generelle og udgør ikke personlig pensions- eller skatterådgivning.
Hvad får man i førtidspension før skat i 2026?
For førtidspension tilkendt efter 2003 er den højeste månedlige sats 22.053 kr. for en enlig og 18.745 kr. for en gift eller samlevende. Det svarer til henholdsvis 264.636 kr. og 224.940 kr. om året før skat. Beløbene er satser, ikke en garanti for den konkrete udbetaling.
Førtidspension før skat er beløbet, inden skatten trækkes. Den faktiske førtidspension efter skat afhænger blandt andet af skattekort, fradrag og eventuel anden indkomst. En ændring i forskudsopgørelsen kan derfor påvirke det beløb, der står på kontoen, uden at den officielle pensionssats ændres.
| Husstand | Maksimum pr. måned før skat | Maksimum pr. år før skat |
|---|---|---|
| Enlig | 22.053 kr. | 264.636 kr. |
| Gift eller samlevende | 18.745 kr. | 224.940 kr. |
Tabellen viser 2026-satser for ordningen efter 2003. Hvis pensionen er tilkendt før 1. januar 2003, kan beregningen bygge på andre dele, eksempelvis grundbeløb og tillæg. Det er derfor en god idé at kontrollere tilkendelsesdatoen, før satser sammenlignes. En forklaring på tidligere satser findes i denne gennemgang af førtidspensionssatsen i 2025.
Betingelser for førtidspension og kommunens vurdering
Betingelser for førtidspension handler først og fremmest om arbejdsevnen. Den skal være varigt og så væsentligt nedsat, at personen ikke kan forsørge sig selv gennem et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Det er ikke diagnosen alene, der afgør sagen; kommunen vurderer, hvordan helbredet påvirker mulighederne for at arbejde.
Som hovedregel skal ansøgeren være fyldt 40 år og endnu ikke have nået folkepensionsalderen. Personer mellem 18 og 39 år kan kun få pension i særlige tilfælde, når det er veldokumenteret, at arbejdsevne og muligheder for uddannelse ikke er til stede. Sagens oplysninger kan blandt andet omfatte helbred, tidligere erfaring, uddannelse og afprøvede beskæftigelsesmuligheder.
Forestil dig en lagerarbejder, der efter længere tids sygdom ikke længere kan stå, løfte eller møde stabilt. Kommunen skal se på den samlede situation og dokumentationen, ikke alene på én lægeerklæring eller en tidligere jobtitel. Først når relevante muligheder for arbejde og uddannelse er belyst, kan sagen vurderes på et tilstrækkeligt grundlag.
Kommunen træffer afgørelsen om tilkendelse af førtidspension. Ifølge borger.dk skal afgørelsen som udgangspunkt træffes senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter pensionsreglerne; konkrete forhold kan dog påvirke forløbet. Regler og sagsgange kan ændres, så den aktuelle vejledning bør kontrolleres hos borger.dk om førtidspension.
Ansøgning om førtidspension: sådan forløber sagen
En ansøgning om førtidspension begynder typisk med kommunens sagsbehandling af arbejdsevne og dokumentation. Borgeren kan tale med kommunen om sin situation, mens myndigheden indsamler relevante oplysninger. Det kan være helbredsoplysninger, beskrivelser af tidligere arbejdsprøvning eller materiale om uddannelse og støtteforanstaltninger.
Der er forskel på at bede kommunen vurdere arbejdsevnen og på at få pension tilkendt. En ansøgning giver ikke automatisk ret til ydelsen, og kommunen kan nå frem til, at andre muligheder fortsat skal undersøges. Ældre omtaler af ressourceforløb bør læses med blik for regelændringer: nye ressourceforløb kan ikke tilkendes efter de regler, der er beskrevet for 2026, men den konkrete sag skal fortsat vurderes efter gældende bestemmelser.
Det kan hjælpe at samle en kronologisk oversigt over behandlinger, arbejdsforsøg og praktiske begrænsninger. Beskriv for eksempel ikke blot, at en arbejdsdag er svær, men også hvad der sker efter et par timers aktivitet, hvor længe restitutionen varer, og om fremmøde kan opretholdes. Tydelige, konkrete oplysninger gør det lettere at forstå funktionsevnen i hverdagen.
Et nært beslægtet tilbud er fleksjob, hvor arbejdsevnen er begrænset, men hvor arbejde fortsat kan være muligt på særlige vilkår. Forskellen bør vurderes ud fra den enkeltes kapacitet og kommunens samlede dokumentation – ikke ud fra en antagelse om, at den ene ordning altid er bedre. Se også en forklaring på hvordan fleksjob fungerer.
Beregning af førtidspension og indkomst ved siden af
Beregning af førtidspension tager højde for indkomster efter regler, der afhænger af husstand og indkomsttype. For enlige er fradragsbeløbet i 2026 94.100 kr. om året. Indkomst over grænsen kan sætte pensionen ned med 30 øre for hver ekstra krone, svarende til 30 kr. for hver 100 kr. over grænsen.
For gifte og samlevende er fradragsbeløbet 149.400 kr. om året efter de angivne 2026-satser. Hvis ægtefællen eller samleveren selv har ret til pension, kan aftrapningen i visse tilfælde være 15 procent i stedet for 30 procent. Partnerens løn behandles ikke på samme måde som eksempelvis pensionsudbetalinger eller kapitalindkomst; de konkrete regler afhænger af indkomstens art og situationen.
Eksempel: En enlig har 100.000 kr. i indkomst, der indgår i beregningen. 5.900 kr. ligger over fradragsgrænsen på 94.100 kr.; ved en aftrapning på 30 procent bliver den årlige nedsættelse 1.770 kr. Eksemplet er forenklet og viser ikke skat eller andre individuelle forhold.
Indkomst ved siden af førtidspension kan blandt andet være løn, løbende pensionsudbetalinger, renter eller løbende erstatning ved tab af erhvervsevne. Formue i sig selv er ikke det samme som indkomst, men afkast eller renter kan indgå. Derfor bør en ændring i arbejde, pension eller investering oplyses korrekt, og man kan bruge beregneren på borger.dk som vejledende kontrol.
For enlige angiver 2026-oplysningerne desuden en øvre indkomstgrænse på 976.300 kr., hvor pensionen kan bortfalde. Det er ikke et beløb, der bør bruges som personlig prognose: sammensætningen af indkomsten og de gældende beregningsregler har betydning. En praktisk oversigt over mulige modregningsforhold findes i denne forklaring af modregning i førtidspension.
Arbejde, private pensioner og andre indtægter
Førtidspension udelukker ikke nødvendigvis arbejde. Nogle arbejder få timer eller udfører opgaver, der kan tilpasses deres helbred, mens andre ikke har arbejdsmæssig kapacitet. Indtægt kan påvirke ydelsen, så det er relevant at undersøge både forventet løn og eventuelle pensionsudbetalinger, før økonomien lægges fast.
Private pensioner forsvinder ikke, fordi der tilkendes førtidspension. Men løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension eller tjenestemandspension kan indgå i beregningen og dermed reducere det offentlige beløb. En forsikring ved tab af erhvervsevne kan også påvirke beregningen, hvis den udbetales løbende; et engangsbeløb behandles ikke nødvendigvis på samme måde.
Aktiesparekonto, aldersopsparing og kapitalpension er blandt de forhold, der i de angivne regler ikke modregnes direkte som løbende indkomst. Skattepligtige renter, aktieafkast eller udbytte kan derimod have betydning afhængigt af typen og de gældende regler. Det gør det nyttigt at skelne mellem selve opsparingen og indkomsten, opsparingen skaber.
Hvis en person over længere tid har en arbejdsindtægt, der viser en væsentligt forbedret arbejdsevne, kan kommunen undersøge, om pensionen skal gøres hvilende. Det er ikke det samme som, at pensionen automatisk ophører, men vilkårene bør afklares med kommunen, før arbejdstiden ændres markant. Den afgørende sammenligning er ikke kun løn mod pension, men også stabilitet, helbred og mulige følgevirkninger for andre ydelser.
Førtidspension eller seniorpension og tidlig pension?
Førtidspension, seniorpension og tidlig pension bygger på forskellige adgangskrav. Seniorpension retter sig mod personer tæt på folkepensionsalderen med lang tilknytning til arbejdsmarkedet og nedsat arbejdsevne i forhold til deres seneste job. Tidlig pension bygger i stedet på mange år på arbejdsmarkedet, ikke på samme vurdering af varigt nedsat arbejdsevne.
| Ordning | Hvad vurderes? | Typisk tidspunkt |
|---|---|---|
| Førtidspension | Varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne | Som hovedregel fra 40 år og før folkepensionsalderen |
| Seniorpension | Arbejdsevne i forhold til seneste job og lang arbejdshistorik | Op til seks år før folkepensionsalderen |
| Tidlig pension | Antal år på arbejdsmarkedet, typisk 42–44 år | Et til tre år før folkepensionsalderen |
Seniorpension kan være relevant for en person, der har højst seks år til folkepensionsalderen og har haft et langt arbejdsliv. I de beskrevne regler vurderes arbejdsevnen i forhold til det seneste job, og ordningen har et loft knyttet til arbejdstid. Kriterier, satser og sagsfrister kan ændres, så en tabel giver kun et første overblik.
En person med mange års fysisk arbejde kan eksempelvis have svært ved at fortsætte i sit fag, selv om vedkommende måske kunne udføre andre opgaver. Det er netop forskellen i vurderingsgrundlag, der gør det vigtigt at sammenligne ordningerne konkret. Kommunen eller den relevante myndighed kan oplyse, hvilken ordning der passer til ansøgerens situation, uden at det på forhånd afgør resultatet.
Skat, boligstøtte og overgang til folkepension
Førtidspension er skattepligtig. Derfor kan to personer med samme bruttosats få forskelligt beløb udbetalt, hvis deres skattekort og fradrag ikke er ens. En opdateret forskudsopgørelse er med til at mindske risikoen for, at skatten bliver beregnet på et forkert indkomstgrundlag.
Boligstøtte vurderes særskilt og afhænger blandt andet af boligforhold og husstandsindkomst. Den kan derfor ændre sig, selv om selve førtidspensionen ikke gør. En lejer kan få et andet samlet rådighedsbeløb end en ejer med samme pensionssats, men boligstøtte kan ikke beregnes alene ud fra førtidspensionens månedlige beløb. Se en forklaring på beregning af boligsikring.
Når førtidspensionisten når folkepensionsalderen, overgår vedkommende automatisk til folkepension efter de gældende regler. Overgangen sker fra måneden efter den måned, hvor folkepensionsalderen nås. Folkepension har andre satser og beregningsregler, så nettobeløbet kan blive anderledes, selv om overgangen sker uden en ny ansøgning om førtidspension.
Det kan være fornuftigt at få overblik over private pensioner, ATP og boligudgifter i god tid før skiftet. ATP Livslang Pension udbetales som udgangspunkt først ved folkepensionsalderen, og indbetalingerne følger særskilte regler. Brug officielle oplysninger på borger.dk til at kontrollere datoer og beløb, da satserne reguleres og kan blive ændret.
Spørgsmål om førtidspension og månedlig udbetaling
Hvad får man i førtidspension i 2026?
Den højeste sats efter 2003-ordningen er 22.053 kr. om måneden for enlige og 18.745 kr. for gifte eller samlevende før skat. Indkomst kan sætte beløbet ned.
Hvor meget må en enlig tjene ved siden af førtidspension?
I 2026 er fradragsbeløbet 94.100 kr. om året for enlige. Indkomst over grænsen kan som udgangspunkt medføre en aftrapning på 30 procent; den konkrete beregning afhænger af indkomsttypen.
Hvem afgør, om man får førtidspension?
Kommunen vurderer arbejdsevnen og træffer afgørelse om tilkendelse. Efter afgørelsen står Udbetaling Danmark for udbetalingen.
Bliver privat pension modregnet?
Løbende udbetalinger fra private eller arbejdsmarkedspensioner kan indgå i beregningen. Opsparing og udbetalinger behandles forskelligt, så den konkrete ordning bør kontrolleres.
Skal man betale skat af førtidspension?
Ja. Førtidspension er skattepligtig, og beløbet efter skat afhænger blandt andet af skattekort, fradrag og øvrige indkomster.
