Et fleksjob på 25 timer om ugen kan se ud som en almindelig deltidsstilling i kalenderen, men timetallet fortæller ikke alene, hvor meget arbejde der faktisk udføres, eller hvordan lønnen beregnes. Kommunen vurderer både arbejdstid, opgaver, tempo og behov for pauser, så aftalen skal afspejle den enkeltes arbejdsevne. Det betyder også, at to personer med 25 timer på arbejdspladsen kan få løn for forskelligt antal effektive timer.
For den, der overvejer fleksjob 25 timer, er de centrale spørgsmål derfor ikke kun, om 25 timer er muligt, men hvordan timetallet bliver vurderet, hvilke skånehensyn der skal aftales, og hvad der påvirker løn og fleksløntilskud. Reglerne afhænger blandt andet af, hvornår fleksjobbet er etableret, og af den konkrete sag. Beløb og satser nedenfor er angivet for 2026 og kan ændre sig.
En kort oversigt:
- Der findes ikke et fast timetal, som automatisk giver ret til fleksjob; kommunen vurderer arbejdsevnen konkret.
- 25 timer kan være fremmødetid, mens lønnen beregnes efter effektiv arbejdstid og arbejdsintensitet.
- Fleksløntilskuddet reguleres i forhold til lønindtægten, og den samlede indkomst afhænger af den individuelle beregning.
- Jobcentret skal godkende fleksjobbet, og ansættelsesvilkår og skånehensyn bør fremgå tydeligt af aftalen.
Sidst opdateret: februar 2026. Satser og regler kan ændre sig. Indholdet er generel information, ikke personlig rådgivning. Ved spørgsmål om en konkret sag kan kommunen, fagforeningen eller en uafhængig rådgiver hjælpe med at afklare mulighederne.
Fleksjob 25 timer: hvem kan få ordningen?
Et fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår for en person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Arbejdsevne betyder her evnen til at udføre arbejde, når man ser på både opgaver, tempo, stabilitet og behov for støtte eller skånehensyn. Det er altså ikke alene antallet af timer, der afgør, om fleksjob er relevant.
Kommunen træffer afgørelse om visitation. I vurderingen skal kommunen se på, om mulighederne for at fastholde eller udvikle arbejdsevnen på almindelige vilkår er undersøgt, for eksempel gennem tilpasning af opgaver, hjælpemidler eller omplacering. En lægelig diagnose kan være en del af dokumentationen, men den afgør ikke i sig selv, om betingelserne er opfyldt. Det afgørende er, hvordan helbredet påvirker mulighederne for at arbejde i praksis.
En person kan derfor ikke få fleksjob alene ved at ønske en 25-timers arbejdsuge. Omvendt udelukker 25 timer ikke fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at arbejdet kræver særlige vilkår. Der er ikke en landsdækkende nedre eller øvre timegrænse, der automatisk afgør sagen. To medarbejdere med samme fremmødetid kan have forskellige opgaver, tempo og pauser, og deres arbejdsevne vurderes individuelt.
Kommunens vurdering skal bygge på en samlet afklaring, ikke kun en hurtig optælling af arbejdsuger. En medarbejder med kroniske smerter kan eksempelvis møde 25 timer, men have brug for hyppige pauser og mulighed for at skifte arbejdsstilling. En anden kan arbejde samme antal timer med højere intensitet, men være begrænset af, at arbejdet kun kan udføres få dage om ugen. I begge situationer kan arbejdsgiveren og jobcentret have brug for en tydelig beskrivelse af, hvad medarbejderen kan holde til over tid.
De gældende regler for fleksjob er også præget af ændringen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Ansættelsesvilkår og tilskudsmodel afhænger derfor blandt andet af, om medarbejderen blev ansat i det nuværende fleksjob før eller efter denne dato. For personer, der visiteres efter de nyere regler, bliver fleksjob som udgangspunkt bevilget for en periode på fem år, hvorefter kommunen tager stilling til, om betingelserne fortsat er opfyldt. Personer over 40 år kan efter den første periode i visse tilfælde få et permanent fleksjob, hvis betingelserne er opfyldt. Den konkrete afgørelse afhænger af reglerne og sagens oplysninger.
Det kan være nyttigt at føre en enkel log over arbejdsopgaver, fravær, pauser og belastning i løbet af arbejdsdagen. En sådan oversigt kan gøre samtalen med jobcentret mere konkret end en løs vurdering af, at arbejdet føles svært. Den viser ikke automatisk, at der er ret til fleksjob, men kan bidrage til at forklare, hvordan arbejdsevnen fungerer i hverdagen. Grundprincippet er, at fleksjob bygger på en dokumenteret, individuel vurdering frem for et bestemt timetal.
Arbejdstid i fleksjob: hvad betyder 25 timer?
Arbejdstid i fleksjob skal passe til medarbejderens funktionsevne og arbejdspladsens opgaver. Et aftalt timetal på 25 timer kan være den tid, medarbejderen er til stede, men det er ikke nødvendigvis det samme som 25 timers effektivt arbejde. Effektiv arbejdstid beskriver den arbejdsindsats, der faktisk leveres, når pauser, lavere tempo eller andre nødvendige hensyn indgår i vurderingen.
Forestil dig, at Mette møder på et kontor 25 timer om ugen fordelt på fem dage. Hun har brug for korte pauser og skifter mellem telefonopgaver og lettere registrering, fordi længere perioder med samme aktivitet forværrer hendes smerter. Hvis jobcentret vurderer, at hun arbejder med en intensitet på 80 procent, kan hendes løngrundlag svare til omkring 20 effektive timer om ugen. Det er et forenklet eksempel; den konkrete vurdering og lønaftale skal tage udgangspunkt i arbejdsforholdene og den relevante overenskomst eller lønstruktur.
Et andet eksempel viser, hvorfor 25 timer ikke kan oversættes direkte til én bestemt løn. Jonas arbejder også 25 timer, men opgaverne kræver hyppige hvil, og han kan kun udføre dem i et roligere tempo. Hvis intensiteten vurderes lavere, kan lønnen fra arbejdsgiveren blive beregnet ud fra færre effektive timer. Hans fremmødetid er den samme som Mettes, men arbejdsindsatsen og skånebehovet er forskellige.
Det er derfor nyttigt at få præciseret flere forhold i stedet for blot at skrive “25 timer” i en plan. Er timerne fordelt på fem korte dage eller tre længere dage? Er frokostpause betalt eller ubetalt? Hvilke opgaver kan medarbejderen udføre, og hvor længe ad gangen? Er der adgang til hjemmearbejde, hjælpemidler eller mulighed for at ændre arbejdstempoet på dage med flere symptomer? Klare svar gør det lettere at følge op på, om ordningen fungerer i praksis.
En arbejdsuge på 25 timer er mindre end en typisk fuldtidsuge på 37 timer, men forskellen mellem planlagt tid og effektiv indsats skal fortsat beskrives særskilt. Det kan være relevant at læse om, hvordan arbejdstid opgøres i forskellige arbejdssammenhænge, i denne guide til arbejdstimer på et år. Den kan give perspektiv på kalenderens timer, men erstatter ikke jobcentrets vurdering af en konkret fleksjobstilling.
Arbejdspladsen bør også aftale, hvordan ændringer håndteres. Hvis helbredet svinger, kan en fast plan kræve justeringer, uden at det betyder, at ansættelsen straks skal ophøre. Regelmæssige samtaler om opgaver, pauser, fremmøde og belastning kan gøre problemer synlige, før de vokser. Den bedste beskrivelse af et 25-timers fleksjob forklarer derfor både, hvornår medarbejderen er på arbejde, og hvad der realistisk kan forventes i de timer.
For personer, der undersøger fleksjob på deltid, er det særligt vigtigt at skelne mellem aftalt fremmøde og effektiv arbejdsindsats. Timetallet er rammen; den konkrete opgavefordeling og arbejdsevne afgør, hvordan rammen fungerer.
Løn i fleksjob og fleksløntilskud i 2026
Løn i fleksjob består for mange ansatte, der er omfattet af reglerne fra 2013, af løn fra arbejdsgiveren og et offentligt fleksløntilskud. Arbejdsgiveren betaler for den arbejdsindsats, medarbejderen udfører, mens kommunen beregner tilskuddet efter gældende regler og modregner lønindtægten. Fleksløntilskud er dermed ikke et ens beløb til alle; det ændres efter løn, indkomstforhold og de satser, der gælder på beregningstidspunktet.
Som angivet i 2026-materialet tager beregningen af tilskuddet udgangspunkt i 21.600 kr. om måneden før skat, men beløbet reduceres i takt med lønindtægten. I den oplyste beregningsmodel sker en reduktion på 30 procent frem til en lønindtægt på 17.672 kr. om måneden før skat, hvorefter reduktionen er 55 procent. Beløbene er knyttet til 2026 og bør kontrolleres hos kommunen, fordi satser, beregningsgrundlag og personlige forhold kan påvirke resultatet.
Et regneeksempel kan vise princippet uden at foregive at være en individuel beregning. Hvis en medarbejder møder 25 timer, men lønnes for 20 effektive timer, tager arbejdsgiverens løndel udgangspunkt i de effektive timer og den relevante lønsats. Kommunen beregner derefter tilskuddet på baggrund af den faktiske løn og reglerne for den pågældende sag. En højere effektiv indsats kan øge lønnen, men vil samtidig kunne påvirke tilskuddet. Derfor er det samlede beløb efter skat ikke lig med arbejdsgiverens løn plus et fast standardtilskud.
Et enkelt sammenligningsskema kan hjælpe med at holde de forskellige størrelser adskilt:
| Del af økonomien | Hvad den dækker | Hvad der påvirker beløbet |
|---|---|---|
| Løn fra arbejdsgiver | Den vurderede arbejdsindsats i stillingen | Effektive timer, intensitet, lønsats og overenskomst |
| Fleksløntilskud | Kommunalt tilskud efter fleksjobreglerne | Lønindtægt, gældende satser og individuelle forhold |
| Samlet indkomst | Løndel og tilskud før skat, med relevante reguleringer | Skat, pension, fradrag og beregningsregler |
For personer, der fortsat er ansat i det samme fleksjob, som blev etableret før 1. januar 2013, gælder der andre løn- og tilskudsregler end for nyere fleksjob. I den ældre ordning kan arbejdsgiverens tilskud være knyttet til den overenskomstmæssige løn og medarbejderens arbejdsevne. Datoen for ansættelsen og eventuelle ændringer i stillingen bør derfor afklares, før lønforhold sammenlignes.
Når lønsedlen gennemgås, kan det betale sig at adskille bruttoløn, tilskud, pension, skat og eventuelle modregninger. En oversigt fra kommunen eller arbejdsgiveren kan forklare, hvilke oplysninger beregningen bygger på. Hvis tallet på lønsedlen ikke stemmer med aftalen, er det mere præcist at spørge til den konkrete post end blot at sammenligne den samlede udbetaling med en kollegas. Løn og tilskud afhænger af arbejdsevne og gældende regler, ikke alene af antallet 25.
Ansættelsesvilkår kan også have betydning for pension, ferie og tillæg. En medarbejder bør derfor se på hele aftalen og ikke kun månedslønnen. En generel gennemgang af lønforhold og rettigheder på arbejdsmarkedet kan give et bredere overblik, mens den konkrete fleksjobberegning bør afklares med kommunen og arbejdspladsen.
Kommunens vurdering, ansøgning og rettigheder i fleksjob
Vejen til et fleksjob begynder typisk med kontakt til kommunens jobcenter, uanset om personen er i arbejde, sygemeldt eller ledig. Kommunens vurdering handler om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og om relevante muligheder for ordinært arbejde er undersøgt. Det kan omfatte arbejdsprøvning, ændrede opgaver, støtte på arbejdspladsen eller andre indsatser. Der er ikke én fast tidsplan for alle sager, fordi forløb og dokumentation varierer.
Det hjælper at beskrive konkrete eksempler fra hverdagen: Hvor længe kan en opgave udføres? Hvilke pauser er nødvendige? Hvad sker der efter en arbejdsdag, og hvor stabilt kan fremmødet opretholdes over flere uger? Lægelige oplysninger kan bidrage, men jobcentret skal også forstå konsekvenserne for arbejdets udførelse. En overskuelig oversigt over opgaver og belastning gør det lettere at drøfte mulighederne uden at reducere sagen til diagnoser eller enkeltstående gode dage.
Hvis kommunen vurderer, at betingelserne er opfyldt, kan et fleksjobbevis beskrive, at personen er visiteret, og hvilke skånehensyn der bør indgå. Når en arbejdsgiver findes, skal jobcentret godkende fleksjobbet før start. Arbejdsgiveren skal blandt andet give oplysninger om lønnen for stillingen og om lønvilkår for en tilsvarende ansat på almindelige vilkår. Oplysningerne indgår i beregningen af løn og tilskud.
En skriftlig ansættelsesaftale bør beskrive opgaver, timer, pauser, løn, arbejdssted og relevante skånehensyn. Hvis aftalen blot siger “25 timer om ugen”, kan det være uklart, om der er tale om fremmøde eller effektiv arbejdstid. En mere præcis beskrivelse kan eksempelvis angive, at arbejdstiden fordeles på fem dage, at bestemte opgaver veksler, og at ekstra pauser indgår i planlægningen. Så bliver det lettere for både medarbejder og leder at se, hvad der faktisk er aftalt.
Rettigheder i fleksjob omfatter blandt andet retten til klare ansættelsesvilkår og til at få vurderet sagen efter de relevante regler. Medarbejderen kan bede om at få beregningsgrundlag og afgørelser forklaret. Hvis kommunen træffer en afgørelse, som personen er uenig i, kan afgørelsen som udgangspunkt påklages efter den klagevejledning, der følger med brevet. Ankestyrelsen behandler mange sociale klagesager, men frist og fremgangsmåde skal kontrolleres i den konkrete afgørelse.
På samme arbejdsplads kan særlige regler gælde, hvis en medarbejder ønsker at overgå til fleksjob. Som udgangspunkt skal relevante muligheder for fastholdelse på særlige vilkår være afprøvet i en periode, ofte 12 måneder, før fleksjob på den hidtidige arbejdsplads kan komme på tale. Der kan være undtagelser, blandt andet i forbindelse med alvorlig sygdom eller arbejdsskade. Overenskomstens sociale kapitler varierer, så fagforeningen kan hjælpe med at afklare, hvad der gælder på den konkrete arbejdsplads.
Det kan også være relevant at læse om muligheder og fordele ved fleksjob, men information på nettet kan ikke erstatte en individuel afgørelse. For officielle oplysninger om regler og sagsbehandling bør borgeren tage udgangspunkt i kommunens skriftlige vejledning og gældende regler hos myndighederne. En god proces bygger på dokumentation, tydelige aftaler og løbende dialog frem for antagelser om, at alle fleksjob fungerer ens.
Fleksjob i praksis: arbejdsgiver, ledighed og opfølgning
Når fleksjobbet begynder, skal planen fungere både for medarbejderen og arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal kende de aftalte skånehensyn og organisere opgaverne, så de kan udføres inden for rammerne. Det betyder ikke, at alle opgaver skal være lette eller ens, men at kravene skal passe til den vurderede arbejdsevne. En butik kan for eksempel placere vareopfyldning i korte intervaller og kombinere den med lettere kundeservice, mens et kontor kan skifte mellem telefonopgaver og registrering.
Den løbende dialog bør handle om konkrete forhold frem for brede vurderinger som “det går fint” eller “det er for hårdt”. Hvor mange timer blev faktisk arbejdet? Hvilke opgaver gav mest belastning? Var pauserne tilstrækkelige, og kunne medarbejderen møde stabilt? Hvis arbejdsopgaver eller helbred ændrer sig, kan det være nødvendigt at tage planen op igen med arbejdsgiver og jobcenter. Et fleksjob er en ansættelse, men tilpasningerne skal fortsat være relevante og realistiske.
Selvstændige får ikke nødvendigvis fleksjob på samme måde som lønmodtagere, men kan i visse tilfælde søge kommunalt tilskud til at fastholde virksomheden. Oplysningerne for 2026 angiver et maksimalt årligt tilskud på 169.920 kr., med nedsættelse efter blandt andet virksomhedens overskud og anden arbejdsindkomst. Det oplyste tilskud kan ophøre ved et virksomhedsoverskud på 634.275 kr. om året. Beløbene er afhængige af gældende regler og beregning, og virksomhedens drift, beskæftigelse og arbejdsevne skal vurderes konkret.
Hvis en person er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fundet en arbejdsplads, kan ledighedsydelse være relevant. Den er ikke det samme som arbejdsløshedsdagpenge, og satsen afhænger af personens situation og opfyldelsen af betingelserne. Oplysningerne i 2026-grundlaget beskriver niveauer på 89, 80 eller 60 procent af den højeste dagpengesats. Hvilket niveau der gælder, kan afhænge af blandt andet tidligere fleksjob, forsørgerstatus og andre forhold; kommunen bør derfor bekræfte den konkrete ret og sats.
Ved ledighed er det værd at få afklaret, hvordan rådighedskrav, jobsøgning og møder med jobcentret fungerer. En person, der er visiteret til fleksjob, skal fortsat samarbejde med kommunen om at finde et passende arbejde. Samtidig skal jobmulighederne passe til de skånehensyn, der er lagt til grund. Det er derfor nyttigt at holde en opdateret beskrivelse af kompetencer, ønskede opgaver, mulige arbejdstider og begrænsninger, så jobsøgningen kan målrettes relevante stillinger.
Fleksjob kan også udvikle sig over tid. Nogle får bedre helbred og kan øge arbejdstiden eller søge ordinært arbejde; andre har behov for at bevare de eksisterende rammer. En ændring i arbejdsevnen bør drøftes med kommunen, fordi den kan påvirke både vilkår og tilskud. Der er ikke ét standardforløb, og en forbedring eller forværring bør vurderes ud fra et stabilt mønster frem for en enkelt uge.
En brugbar tommelfingerregel er at gennemgå aftalen, når opgaver, timer eller helbred ændrer sig mærkbart, og ellers følge op med jævne mellemrum. Det giver medarbejderen mulighed for at gøre opmærksom på problemer tidligt, mens arbejdsgiveren kan justere planlægningen. Fleksjobordningen fungerer bedst, når forventningerne er tydelige, og ingen behøver gætte på, hvad 25 timer betyder i praksis.
Kan man få fleksjob på præcis 25 timer om ugen?
Ja, 25 timer kan indgå i et fleksjob, men timetallet giver ikke i sig selv ret til ordningen. Kommunen vurderer arbejdsevnen og de konkrete arbejdsforhold.
Får man løn for alle 25 timer?
Ikke nødvendigvis. For fleksjob efter reglerne fra 2013 beregnes lønnen som udgangspunkt efter den effektive arbejdsindsats. Pauser og nedsat arbejdsintensitet kan derfor betyde, at lønnen beregnes for færre timer end fremmødetiden.
Hvordan beregnes fleksløntilskuddet i 2026?
Kommunen beregner tilskuddet efter gældende satser og regulerer det i forhold til lønindtægten. De oplyste 2026-beløb er vejledende for den generelle model; den konkrete beregning afhænger af personens forhold og bør kontrolleres hos kommunen.
Kan et fleksjob ændres, hvis helbredet forværres?
Arbejdstid, opgaver og skånehensyn kan tages op til ny drøftelse, hvis arbejdsevnen ændrer sig. Medarbejderen bør beskrive ændringerne konkret og kontakte arbejdsgiver og jobcenter om den videre vurdering.
Hvor skal man begynde, hvis man overvejer fleksjob?
Kontakt kommunens jobcenter for at få afklaret mulighederne og dokumentationsbehovet. Det kan også være relevant at tale med fagforening eller rådgivningsorganisation om ansættelsesvilkår og rettigheder.
